Skrive rapport i Naturfag

 

Når I skriver rapporter i naturfag, gælder mange af de ting, I har lært i dansk i øvrigt. Det er fx vigtigt, at I ikke kun tænker på indholdet, men også tænker over sproget, når I skriver rapporter. I en biologirapport skal I formulere jer så præcist som muligt, være saglige og objektive.  Det skal fremstå klart for læseren, hvordan resultaterne er fremkommet, og konklusionen skal være velbegrundet. Især i biologi vil I ind imellem komme ud for resultater, der er uforklarlige – enten pga. biologisk variation eller fordi man endnu ikke kender den rigtige forklaring eller fordi der er lavet fejl. Det er vigtigt at opfatte forsøg someksperimenter og ikke bare som øvelser, hvor resultatet er kendt i forvejen. Man må således ikke pynte på hverken resultater eller konklusion!

 

Tænk i øvrigt på, at læseren både er læreren og jer selv, da I skal kunne bruge rapporten til eksamen! I skal derfor ikke skrive indforstået - men derimod skrive, så både I og læreren hurtigt kan forstå hele indholdet – også lang tid efter rapporten er skrevet. Rapporterne skal formelt være individuelle, så I skal aflevere én hver, men I må meget gerne hjælpe og inspirere hinanden undervejs. En biologirapport skal give læseren svar på følgende:

 

  • Hvad er der undersøgt?
  • Hvordan er det gjort?
  • Hvad er der kommet ud af det?
  • Hvilken betydning kan det have?

 

I bedes udarbejde rapporten, så den indeholder nedenstående punkter i den angivne rækkefølge:

 

Forsøgets titel:

I laver en forside med forsøgets titel, dit navn og klasse.

 

Indledning:

 

Formål:

Indledningen går ud på at forklare formålet med forsøget. Hvad er det biologisk interessante ved at lave dette forsøg? Man kan her redegøre for den viden, der har relevans for eksperimentet. Måske handler forsøget om noget, vi endnu ikke ved, men som kunne være interessant at undersøge. Endelig kan det ligefrem være, at der er uenighed blandt eksperter inden for feltet. Det kan også anføres i indledningen. Det handler i indledningen om at gøre det klart, hvor fokus i rapporten er.

 

Teori:

De fleste laver et decideret teoriafsnit, hvor man skriver om den teori, der er baggrund for forsøget. Fx kan man her i en rapport over et kondiforsøg skrive, hvad det er for fysiologiske mekanismer, der giver én en god kondition.

 

Hypotese:

Ofte vil det være en hypotese, der skal afprøves, men formålet kan også være at lære et apparatur eller en fremgangsmåde at kende. Det vil ofte være godt at formulere en eventuel hypotese som et selvstændigt afsnit.

 

Materiale:

Under dette punkt anføres i rækkefølge den anvendte organisme, hvis I har anvendt dyr eller planter, det øvrige materiale (f.eks. kemikalier) og apparatur (f.eks. en vægt).

Såfremt der ikke er afvigelser fra den trykte vejledning, og såfremt læreren har meddelt det, kan I nøjes med en henvisning til vejledningen, der i så fald vedlægges rapporten.

Fremgangsmåde:

Under dette punkt beskriver I, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk rækkefølge. Skriv hvad I/du har gjort, dvs. brug jeg/vi-form. Det kan i mange tilfælde være en fordel at indsætte en tegning/foto af forsøgsopstillingen. Derved spares der mange ord samtidig med, at overskueligheden øges betydeligt. I øvrigt kan I også for dette punkts vedkommende undtagelsesvis nøjes med en henvisning til den trykte vejledning. Vi har et elektronisk kamera, som vi skal huske at bruge til at fotografere opstilling og forsøgsresultater.

 

Resultater:

Alle iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i rapporten. I det omfang det er muligt og rimeligt, skal resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i skemaform, tabelform og i kurveform. Husk at medtage enheder både i tabellerne og langs kurvernes akser. Alle kurver skal desuden være forsynet med tekst, der angiver, hvad kurven viser (f.eks. Antal gærceller som funktion af gæringstiden). Resultater som er uventede (nogle ville fejlagtigt kalde dem forkerte) anføres også.

 

Diskussion:

Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater. Ofte indeholder den trykte vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål skal tjene som inspiration og ikke som irritation. Det betyder for det første, at spørgsmålet ikke skal gentages i rapporten og dernæst besvares med et ja eller nej. For det andet er det ikke sikkert, at spørgsmålene diskuteres mest hensigtsmæssigt i den rækkefølge, de er anført i vejledningen.

 

Under laboratoriearbejdet vil man ofte få ideer til forbedringer af forsøget eller til en udvidelse af forsøget. Som regel vil der ikke være tid til rådighed til at udføre disse supplerende forsøg, men de kan beskrives under diskussionsafsnittet, ligesom der på dette sted kan anføres kritik af forsøget.

Her bør også indføres overvejelser om fejlkilder og usikkerheder.

 

Konklusion:

Som afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen til den hypotese, som blev efterprøvet ved forsøget.

Mens diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt. Konklusionen skal være en konklusion på det der var forsøgets formål.

 

Litteratur:

Såfremt I har anvendt litteratur ud over lærebøgerne, bør det ligeledes medtages som et punkt for sig.
Intranet - Holstebro Gymnasium og HF  |   Døesvej 64   |   DK-7500  Holstebro  |   97 41 42 22  |   hogym@hogym.dk