Gruppearbejde 1hf
Nogle af de studiekompetencer man opøver, når der arbejdes rigtigt med gruppearbejde er samarbejdsevne, ansvarlighed, selvstændighed og det at være aktiv. At arbejde i grupper er noget vi alle er eller bliver involveret i f.eks. i idrætsklubben, i elevrådet, på arbejdspladsen og forskellige organisationer. Jo bedre man mestrer gruppearbejdet, jo bedre og mere effektivt bliver det arbejde man præsterer. Derfor er det vigtigt at man er bevidst om de arbejdsprocesser og fordele, der ligger i at arbejde i grupper. Fra folkeskolen har mange dårlige erfaringer med gruppearbejde, uden dog at have nogen klar fornemmelse af, hvor det gik galt!
Gruppearbejde kan have mange former: summegrupper/pararbejde, diskussionsgrupper, projektgrupper og varigheden af et gruppearbejde kan også være meget forskellig - fra 5 minutter til længerevarende projektarbejder, der kan løbe over flere uger. Flere eksamensformer – f.eks. synopsiseksamen i ks og eksamen i skriftlig dansk - lægger op til gruppearbejde, og det at mestre gruppearbejdet kan give ny faglig viden, nye aspekter på en problemstilling og nogle samarbejdskompetencer, der altid vil være efterspurgt.
Erfaringer med gruppearbejde:
Det er vigtigt, at man som kursist er fokuseret på, at ansvaret for at et gruppearbejde fungerer og erkender, at resultater og oplevelser af arbejdet ligger hos jer selv – individuelt og som gruppe! Gruppen skal f.eks. kunne arbejde uden at der står en lærer og kigger gruppen over ryggen!
Opgave 1: Der dannes grupper a 4-5 personer
1) Fremlæg over for gruppen hver især jeres oplevelser af gruppearbejde i folkeskolen – positive såvel som negative. Hvad har jeres egen rolle i gruppearbejdet i folkeskolen været?
2) Find, ud fra jeres erfaringer, frem til 5 væsentlige elementer, der skal til for at et gruppearbejde kommer til at fungere og I undgår de negative oplevelser.
3) En fra gruppen refererer fra gruppen i klassediskussion. Klassen forsøger at blive enige om 5 væsentlige elementer.
Gruppedannelse:
Især ved længerevarende gruppearbejder eller f.eks. gruppedannelser i forbindelse med eksamen (f.eks. ks-eksamen eller skriftlig dansk) skal det overvejes hvordan grupperne dannes. Der er flere muligheder, der alle rummer fordele og ulemper:
- Gruppedannelse efter ”ønskeseddel”
- Gruppedannelse efter niveau
- Gruppedannelse efter interesse og indsats
- Gruppedannelse efter hvem der har læst
- Gruppedannelse efter tilfældighedernes princip – f.eks. lodtrækning eller tælling 1-2-3
